Foto: Joshua Gross

Malene Tabart 3. oktober 1984 Klik her for at se credits

Malene har været i dubbing branchen i over 20 år, så det er blevet til en hel del roller. Læs med her og hør hvordan det startede.

	Hvad var det første dubbing du lavede og hvordan kom du ind i branchen?
	Min allerførste rolle var som den søde pige Polly i ’Doug’ i 1996. Som barn spillede jeg med i forskellige teaterforestillinger og spillede bl.a. med i musicalen ’Annie’ på Amager Scenen, som den garvede dubber og instruktør Bente Eskesen kom og så. Hun kender min mor, så hun kontaktede hende og fik mig ind til en stemmeprøve, og så gik der pludselig godt og vel 22 år.
	Er dubbing dit fuldtids arbejde og/eller hvad laver du udover at dubbe?
	Nej, dubbing er et deltidsjob for mig. Jeg er cand.public i journalistik med en bachelor i retorik og freelancer ved siden af som kulturskribent, og så indlæser jeg lydbøger og laver lidt speak.
	Du dubber både tegnefilm og live-action, hvad synes du der er mest udfordrende og hvad kan du bedst lide?
	Live-action er lidt mere udfordrende end tegnefilm, fordi det er lettere at se på virkelige mennesker, hvis replikken ikke passer helt perfekt på mundbevægelserne, så det kræver typisk en tand mere præcision. Live-action kan være rigtig sjovt at dubbe, fordi de virkelige mennesker gør det hele lidt mere ægte, mens tegnefilm er sjovt, fordi det klart er der, man (eller jeg i hvert fald) får lov til at lave de vildeste karakterer. Tegnefilmsuniverset har ingen grænser for, hvor crazy det kan blive.
	Stemmen som uglen "Olga" i "Storken Richard".. var den ikke krævende for din stemme, den er jo lidt speciel og du gør det bare super godt! :)
	Tusind tak! Min stemme er heldigvis ret robust, men jo, de der hæse karakterer kan godt gøre den en lille smule træt og øm, fordi jeg ikke er så hæs i virkeligheden og derfor skal presse den lidt. Men faktisk synes jeg, det kan være langt mere krævende at lave det, som kaldes ’walla’, hvor man skal fyre en masse baggrundsstøj af som jubel, råb og skrig. Hvis jeg skal snerre som en ulv f.eks., kan min stemme mærke det rimelig hurtigt.
	Du kan mange forskellige stemmer må man sige, kan du fremhæve nogle roller som har været hhv. den sjoveste/mest krævende/mærkeligste eller lign.
	Takker! Det sjoveste er alle karaktererne, fordi de netop er så forskellige, og det er toppen at komme ud i så mange hjørner. Jeg har nok altid haft en forkærlighed for de onde og crazy, men det er også skideskægt at dubbe karakterer, som man kan genkende fra virkeligheden som f.eks. en egoistisk møgunge som Angelica i ’Rollinger’, en blank dåse som Ursula i ’Georg den gæve liansvinger’ eller en småneurotisk hystade som Kløver i ’King Julian’. Nogle af de mærkeligste (og sjoveste) roller har nok været sokken Devina fra ’Sock Tv’, fordi universet bare var så sort, eller Dovenper i ’Eghjorten Buller’, som er en bøvet flue, der bl.a. skider et andet insekt i hovedet.
	Hvor meget indflydelse har du selv når det kommer til at skulle lave stemmen på en ny karakter? Må du gerne foreslå stemmer eller skal den altid ligge op af originalen?
	Når man bliver castet til en rolle, er det typisk, fordi ens stemme minder om originalens, og det gælder om at lægge sig så meget op af originalen som muligt, så på den måde er man rimelig bundet. Men vi har nok alle sammen nogle nuancer i os, som smitter af på vores spil. Hvis det er en længerevarende rolle, tror jeg ikke, man kan undgå at sætte sit eget personlige præg, men det er også kun fedt, så det får noget sjæl.